Frydensbjerg tager kontrol over høsten

Med udsigt til mindst en uges bragende solskinsvejr kunne man tænke, at der ikke er nogen grund til at skårlægge korn forud for mejetærskningen. Ikke desto mindre er det, hvad Jan og Mads Volmar har besluttet at gøre i år i alle deres korn- og ærtemarker.

"Jeg tror ikke, vi ville have været i gang med høsten nu, hvis vi ikke havde skårlagt de første marker i sidste uge," fortalte Mads Volmar, da Økologisk Landsforening 6. august afviklede en markdemonstration på gården med 30 interesserede landmænd som deltagere.

"Nu har jeg jo kun to dages erfaringer med at høste skårlagt korn, men det er helt vildt nemt at tærske," konstaterede en begejstret Mads Volmar, der sad i førerhuset på den store 30 fods New Holland-mejetærsker. Det brede skærebord var til formålet erstattet af en nyindkøbt pickup med korte bløde gummifingre.

"Det er bare at sænke pick up'en, så går resten af sig selv. Tirsdag høstede vi 23 ton byg i timen med 18 pct. vand. Det går stærkt," sagde han.

Og måske lidt for stærkt nogle gange. Et kig i bunden af den kraftige halmstreng afslørede, at mejetærskeren spildte korn, og faren Jan Volmar ringede til sønnen i førerhuset for at få ham til at sænke farten.

"Flowmåleren viser 76 hkg/ha, så han tror ikke på, den spilder," grinede Jan Volmar efter samtalen.

Tegner til rekordudbytte

Holder dette udbytte bare tilnærmelsesvis, slår det gårdens hidtidige rekordudbytte i vårbyg med mange længder. Men betingelserne har også været noget nær optimale med fireårigt kløvergræs som forfrugt og tilførsel af 25 ton biogasgylle pr. ha.

Mejetærskerens kapacitet øges betragteligt med skårlægning, fordi udlæg og ukrudt i afgrøden mister saftspændingen. Ukrudt er ikke noget stort problem på gården, men Volmar vil gerne dyrke aggressive efterafgrøder som for eksempel rødkløver, og det bliver nogen nemmere nu.

"Vi ensilerer et stort slæt på en kraftig efterafgrøde. Det leverer vi til et biogasanlæg, der veksler det til lidt penge og meget biogasgylle," forklarede Jan Volmar.

På den måde bliver skårlægning af korn blot ét led i Frydenbjergs samlede strategi for udvikling af en markdrift, der nyttiggør efterafgrøderne, genererer mere gødning til sædskiftet, øger udbyttet, og udnytter ressourcerne maksimalt.

En god ide, mener planterådgiver Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, der talte varmt for systemet i et indledende oplæg:

"Vi har brug for et systemskifte i økologisk planteavl. Alt for ofte ser vi svage efterafgrøder og en tilsvarende stærk bestand af rodukrudt, og det er en giftig cocktail. Med skårlægning kan man få efterafgrøderne tidligere i gang, så de lukker for ukrudtet og giver optimale forhold for den afgrøden året efter."

Markdemonstrationen var led i Økologisk Landsforenings projekt Bedste praksis er bæredygtig praksis, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.